hvis det her kommer til at holde vand, synes jeg at det passer lidt for godt sammen med
det her.Fogh demonterer Enhedslistens proces med at skabe stabilititet omkring Asmaa.
I en valgkamp vil det betyde at Enhedslisten konsekvent vil blive spurgt til Asmaa, og om de virkelig kan have en kandidat på deres liste, som mange af deres medlemmer tydeligvis ikke kan tolerere. Det er ikke ligefrem noget der bringer Enhedslisten væk fra spærregrænsen.
Taktisk er det smart af Fogh, for er Enhedslisten under spærregrænsen, sikrer stemmespildet på venstrefløjen hans flertal: Det er nærmest umuligt at rykke vælgere mellem de to blokke i dansk politik, men kan man få Enhedslisten under spærregrænsen svarer det til at godt 100.000 vælgere fra den ene blok undlader at stemme. Se, det er noget der rykker!
Det nager mig at man i Danmark, som statsminister har fuldstændighed frihed til at skabe stabilitet omkring sine egne linier, og så slå til når ens modstandere er svagest!
Min lille tvivl om jeg skulle stemme på SF - som har tiltalt mig på det seneste - eller Enhedslisten er væk, og jeg stemmer helt klart på Enhedslisten nu.
Det er der min stemme bedst bliver brugt til at vælte Fogh.